Styring gennem et hav af forandring

 Præsident Ma Ying-jeou deltog i en videokonference om morgenen den 16. april med Center for Democracy, Development, and the Rule of Law (CDDRL) ved Stanford University. Arrangementet blev ledet af den tidligere amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice, og indeholdt et panel, der omfattede CDDRL-direktør Dr. Larry Diamond, Dr. Francis Fukuyama (Olivier Nomellini Senior Fellow ved Freeman Spogli Institute for International Studies), og den pensionerede admiral Gary Roughead (tidligere chef for flådeoperationer i den amerikanske flåde). Efter åbningshilsener fra sekretær Rice holdt præsident Ma en tale med titlen "Steering through a Sea of ​​Change"

Siden jeg tiltrådte som præsident for Republikken Kina i 2008, har den geopolitiske situation i Østasien undergået en enorm forandring. For fem år siden var der to flammepunkter: Den Koreanske Halvø og Taiwanstrædet. I dag er den koreanske halvø på et hidtil uset spændingsniveau: Nordkorea har gennemført en tredje atomprøvesprængning efter dens fortsatte eksplosion, og som følge af FN's saber. raslende og hævdede endda, at den har ophævet våbenstilstandsaftalen fra 1953, der afsluttede kampene mod Koreakrigen for 60 år siden. I modsætning hertil er spændingerne i Taiwan-strædet blevet stærkt reduceret, og forholdet mellem Taiwan og det kinesiske fastland fortsætter med at udvikle sig mod fred og velstand.

Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at der kun er én potentiel kilde til ustabilitet tilbage i Østasien. Den geopolitiske konkurrence i både Det Østkinesiske Hav og Det Sydkinesiske Hav vokser mere intens, selv om drivkraften mod regional økonomisk integration fortsætter. Derudover har tre af de store aktører i Østasien – Kina, Sydkorea og Japan – skiftet lederskab i de sidste otte måneder, mens jeg her i Taiwan blev valgt til en anden embedsperiode i begyndelsen af ​​sidste år.
Midt i den usikkerhed, der er et resultat af sådanne ændringer, forbliver Republikken Kina på Taiwan fast forpligtet til at fremme fred og stabilitet og er en stærk fortaler for de liberale værdier, der værdsættes af demokratier verden over. Det er på denne baggrund, at jeg gerne vil diskutere, hvordan min administration har styret Taiwan gennem dette hav af forandring.

III. Hvordan tilnærmelse på tværs af strædet blev opnået

Jeg besluttede at søge en tilnærmelse til det kinesiske fastland længe før jeg tiltrådte embedet i 2008. For at sikre fred i Taiwan-strædet efter omkring tres tumultariske år, måtte min administration imødegå både udfordringerne med at etablere gensidig tillid mellem de to sider af Taiwan-strædet og genopbygge Taiwans styrke, så freden kunne garanteres.

Fra starten var "1992-konsensus" (九二共識) et kritisk forankringspunkt for Taiwan og det kinesiske fastland for at finde fælles fodslag om det ellers vanskelige spørgsmål om "et Kina." Konsensus, der blev opnået mellem de to sider i 1992, etablerede en fælles forståelse af "et Kina med respektive fortolkninger" (一個中國，各自表述). Med denne forståelse som grundlag udformede min administration en række modus operandi, der bredt definerede, hvordan Taiwan ville forfølge fred og velstand med det kinesiske fastland. Disse omfattede iteration af de "tre nej'er"-"Ingen forening, ingen uafhængighed og ingen brug af magt" - under rammerne af Republikken Kinas forfatning (在中華民國憲法架構下，維持不統、不羍統、不羍). Denne formulering, som de jure er funderet i Republikken Kinas forfatning fra 1947, sætter klare parametre for, hvordan begge parter kan arbejde for at bevæge forholdet fremad i en positiv retning uden misforståelser eller skjulte dagsordener, for at opbygge gensidig tillid og opnå gensidig fordel for befolkningen på begge sider af Taiwanstrædet.

"At slå sværd til plovjern" kræver pragmatisme og visdom til at forblive fokuseret på, hvad der kan opnås på trods af tidligere forskelle. Så vi opfordrede derefter til "gensidig ikke-anerkendelse af suverænitet, gensidig ikke-benægtelse af styrende autoritet" (主權互不承認，治權互不否認), hvilket tillader begge sider at forfølge væsentlige udvekslinger uden at blive afsporet af uenigheder om suverænitet.

Vi forklarede også klart over for den anden side, såvel som til den taiwanesiske offentlighed, hvordan vi havde til hensigt at fortsætte med dialogen på tværs af strædet. Prioriteringen af ​​spørgsmål for de to sider at tage fat på ville være "pressende sager før mindre presserende, lette sager før vanskelige og økonomiske anliggender før politiske" (先急後緩、先易後難、先經後政). Min administration troede fuldt og fast på at sætte en klar dagsorden fra starten for at forhindre, at dialogen på tværs af strædet blev fastlåst af vanskelige spørgsmål, når vi kunne se, at enigheden kunne findes på mange andre. Målet er at opbygge gensidig tillid, som er grundlæggende for langsigtede fremskridt i udviklingen af ​​et fredeligt forhold på tværs af strædet. Jeg er overbevist om, at denne "byggeklods"-tilgang er den eneste måde at opnå varig fred i Taiwanstrædet.

Resultatet af dette er 18 aftaler indgået mellem Taiwan og det kinesiske fastland over de seneste fem år, der dækker spørgsmål som direkte flyvninger, turisme, økonomisk samarbejde, intellektuelle ejendomsrettigheder, nuklear sikkerhed og gensidig retshjælp. Lad mig lige give dig et eksempel på, hvordan tingene står nu. For fem år siden var der ingen rutefly mellem Taiwan og fastlandet. Nu er der 616 ruteflyvninger om ugen. For fem år siden besøgte 274,000 fastlandsfolk Taiwan. I 2012 var der 2.5 millioner mennesker. Da SARS-epidemien første gang brød ud i 2003, ignorerede det kinesiske fastland fuldstændig Taiwans behov og bekymringer. Men da fugleinfluenzaen H7N9 ramte for nylig, begyndte folkesundhedseksperter fra begge sider at arbejde sammen for at kontrollere spredningen.

I løbet af de næste tre år forventes de to parter at afslutte forhandlingerne om handel med tjenesteydelser og handel med varer under 2010-rammeaftalen om økonomisk samarbejde (ECFA). Begge sider vil også i høj grad udvide niveauet for uddannelses- og kulturudvekslinger. For eksempel forventes antallet af studerende fra det kinesiske fastland, der studerer i Taiwan, som i øjeblikket er 17,000 om året, at stige, og der vil være mere kulturelt samarbejde på tværs af strædet. Hver side har også til hensigt at oprette kontorer i større byer på den anden side for at tage bedre vare på de 7 millioner mennesker og varer og tjenester til en værdi af over 160 milliarder amerikanske dollars, der alene sidste år flyttede over Taiwanstrædet. Som følge heraf er forholdet på tværs af strædet nu det mest stabile og fredelige, de har været i over 60 år.

IV. Taiwans øgede internationale tilstedeværelse

Efterhånden som forbindelserne på tværs af strædet fortsætter med at udvikle sig fredeligt, får Taiwan en øget international tilstedeværelse. De klare parametre formuleret af min administration, da vi begyndte at genoptage dialogen på tværs af strædet, modvirker ethvert fejlagtigt forsøg på at forbinde Taiwans større internationale deltagelse med en dagsorden med "to Kina", "et Kina, et Taiwan" eller "Taiwans uafhængighed." Taiwan stræber i dag efter at opføre sig som en ansvarlig interessent, det vil sige som en facilitator af fred, en leverandør af humanitær bistand, en fremmer af kulturelle udvekslinger, en skaber af ny teknologi og forretningsmuligheder og fanebærer af kinesisk kultur.

Det internationale samfund har for nylig set, hvordan Taiwan deporterer sig selv som en ansvarlig interessent og facilitator for fred. Sidste august foreslog min administration et fredsinitiativ i det østkinesiske hav, der opfordrede til, at forhandlinger får forrang frem for konfrontation vedrørende suverænitetsstriden over Diaoyutai-øerne. Den følgende november indledte Taipei og Tokyo forhandlinger om en fiskeriaftale i Østkinesiske Hav. Seksten runder af sådanne forhandlinger havde været afholdt siden 1996, men der blev aldrig nået til enighed. Denne gang besluttede begge sider i fællesskab at bevare og forvalte fiskeressourcerne i aftaleområdet i Det Østkinesiske Hav uden at ændre deres respektive territoriale og maritime krav vedrørende Diaoyutai-øerne. Der blev således underskrevet en fiskeriaftale for seks dage siden, som sikrer sikkerheden for fiskerbåde fra begge sider i aftaleområdet, der er dobbelt så stort som Taiwan. Denne aftale markerer en historisk milepæl i udviklingen af ​​forbindelserne mellem Taiwan og Japan og sætter et godt eksempel på, hvordan de berørte parter kan finde måder at bilægge deres strid på og samtidig bevare fred og stabilitet i regionen.

Vores bestræbelser i de seneste fem år på at styrke Taiwans deltagelse i det internationale samfund har også resulteret i konkrete fremskridt. Republikken Kina har holdt sine diplomatiske forbindelser med sine 23 allierede intakte og har styrket sine væsentlige forbindelser med andre lande. For eksempel underskrev vi en investeringsaftale med Japan i 2011 og arbejder på at underskrive økonomiske samarbejdsaftaler med henholdsvis Singapore og New Zealand i den nærmeste fremtid. I mellemtiden har vores sundhedsminister deltaget i WHO's Verdenssundhedsforsamling (WHA) som officiel observatør siden 2009, samme år som Taiwan tiltrådte WTO's aftale om offentlige indkøb (GPA). I fem år i træk har tidligere vicepræsident Lien Chan (連戰) på min anmodning deltaget som "lederens repræsentant" i ledermødet i Asia-Pacific Economic Cooperation (APEC) forum. Den 19. marts i år ledede jeg en officiel delegation til at overvære indsættelsen af ​​pave Frans, første gang for en præsident i Republikken Kina at mødes med en pave i de sidste 71 år, lige siden de to lande etablerede diplomatiske bånd i 1942. Taiwans øgede internationale tilstedeværelse vidner om en dydig cyklus af forbedrede forbindelser på tværs af strædet, der giver Taiwan mulighed for at spille en større rolle som ansvarlig aktør. Dette øger igen den regionale fred og stabilitet, hvilket er i det internationale samfunds bedste interesse.

V. Forbindelser mellem Taiwan og USA: Sikkerhed, økonomisk og kulturel

Min administration er fuldt ud klar over, at styrke er grundlæggende for at opnå fred. Da jeg tiltrådte for fem år siden, arbejdede min administration prompte på at genoprette tilliden på højt niveau mellem Taipei og Washington. Som tidligere udenrigsminister Hillary Clinton sagde i 2011 i Honolulu, Hawaii, er Taiwan en vigtig sikkerheds- og økonomisk partner for USA. Vi sætter stor pris på det forhold, vi har til USA, herunder salg af amerikanske våben til Taiwan. Kun med en tilstrækkelig selvforsvarskapacitet kan Taiwan trygt indgå i en dialog med det kinesiske fastland. Stabiliteten skabt af USA's øgede tilstedeværelse i det vestlige Stillehav vil helt sikkert hjælpe.

USA er Taiwans tredjestørste handelspartner, men er fortsat den vigtigste kilde til vores teknologi. Hvor stor en handelspartner fastlandet Kina end er for Taiwan, har USA altid været en vigtig handels- og investeringspartner for Taiwan. IKT-industrien (informations- og kommunikationsteknologi) er Taiwans vigtigste eksportsektor, og de er den største modtager af amerikanske investeringer. Vi ønsker bestemt at uddybe vores økonomiske bånd med USA. Efter at have løst problemet med oksekødsimport sidste år, genoptog Republikken Kina handelsforhandlingerne med USA under 1994 Taiwan-US Trade and Investment Framework Agreement (TIFA). Det er klart, at Taiwan skal fremskynde sit tempo i handelsliberaliseringen. Af hensyn til sin økonomiske velstand og nationale sikkerhed har Taiwan ikke råd til at blive udeladt af Trans-Pacific Partnership (TPP) og Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP).

Kulturelt har amerikanske værdier og dets høje akademiske standarder tiltrukket kinesiske studerende, siden Yung Wing (容閎) blev den første kinesiske studerende til at studere i USA tilbage i 1847. Generationer af kinesiske studerende, der studerede i USA, har bragt amerikanske værdier tilbage til deres hjemland, hvilket har ydet enorme bidrag til Kinas modernisering, herunder revolutionen i 1911. I dag er USA stadig den mest eftertragtede akademiske destination for Taiwan-studerende.

Taiwan er USA taknemmelig for at lade Taiwan deltage i Visa Waiver-programmet, der begynder i november sidste år. Republikken Kina er den 37. nation i verden, der sikrer den status, og den eneste, der ikke har formelle diplomatiske forbindelser med USA. De mere end 400,000 Taiwan-besøgende til USA hvert år tager ikke kun amerikansk kultur og natur til sig, de handler også meget seriøst i USA og hjælper dermed med at reducere USA's handelsunderskud med Taiwan. Kort sagt er forholdet mellem Republikken Kina og USA fortsat med at trives og vokse siden afslutningen af ​​de formelle diplomatiske bånd i 1979.

Ikke desto mindre står Taiwan stadig over for mange udfordringer med kun begrænsede ressourcer til rådighed. Ved at formulere Taiwans nationale sikkerhedsstrategi har min administration styret Taiwan mod en treparts national sikkerhedsramme. Den første del involverer institutionalisering af tilnærmelsen til det kinesiske fastland, så ingen af ​​parterne nogensinde ville overveje at ty til ikke-fredelige midler for at bilægge deres uoverensstemmelser. Den anden del indebærer at gøre Taiwan til et mønsterverdensborger ved at opretholde principperne for et liberalt demokrati, forkæmpe frihandel og yde udenlandsk bistand til det internationale samfund. Den tredje del handler om at styrke den nationale forsvarskapacitet. Denne nationale sikkerhedsstrategi er formuleret for at lette en fredelig og positiv udvikling af forbindelser på tværs af strædet, samtidig med at den forbliver baseret på en pragmatisk erkendelse af de udfordringer, vi står over for. Med andre ord deler Taiwan og USA de samme værdier og interesser i at bevare regional fred og stabilitet.

VI. Taiwans ultimative værdi: et fyrtårn for demokrati

Stater i et sikkerhedspartnerskab frygter ofte at blive fanget eller forladt af deres partnere. Tidligere har nogle i USA udtrykt bekymring for, at når Kinas fastland stiger, kan Taiwan en dag fange USA i en unødvendig konflikt med det kinesiske fastland. Andre frygter, at Taiwan vipper mod det kinesiske fastland og dermed "opgiver" USA. Begge argumenter indebærer, at USA bør reducere støtten til Taiwan. Men ingen af ​​synspunkterne er berettigede. Min administrations stræben efter tilnærmelse til det kinesiske fastland har helt klart hjulpet
bevare og styrke freden i Taiwanstrædet. Min administrations tilslutning til Republikken Kinas forfatning udelukker juridisk enhver mulighed for en hensynsløs ændring af status quo.

Taiwan har så meget til fælles med USA, lige fra vores kærlighed til demokrati, til respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincippet, til støtte til frihandel og endda til en intens passion for basketball og baseball! Vi er også vilde med Jeremy Lin (林書豪) og Chien-Ming Wang (王建民). Taiwan værner om sit langvarige venskab med USA og vil altid værne om de værdier og kultur, som det kinesiske folk har udviklet gennem fem tusind år. Bevarelse af Republikken Kina har enorm betydning, der går langt ud over Taiwans grænser. For første gang i kinesisk historie har vi i Taiwan bevist, at demokrati kan trives i et kinesisk samfund. Det giver en lysende stråle af håb til de 1.3 milliarder kinesere på fastlandet. Jeg ved, hvor meget dette betyder for regeringen og befolkningen i USA, ligesom det gør for min administration og befolkningen i Taiwan.
Min administration vil styre dette demokrati gennem forandringens hav i Østasien. Vi vil bestræbe os på at styrke fred og velstand i Taiwanstrædet; og i mellemtiden vil vi stræbe efter en øget international tilstedeværelse for Taiwan, der gør det muligt for Taiwan at spille sin rolle som en ansvarlig interessent i det internationale samfund. Jeg føler intet andet end tillid til Republikken Kinas fremtid!

Anna van Densky

Del denne artikel: