#BorisJohnson i #Brussels - synligt usynlig

Boris Johnsons tilstedeværelse i disse dage kan være trættende. Men som avishak i Bruxelles foretrak han at holde lav profil. Jim Gibbons fortæller om de mange ansigter på manden, der kunne blive Storbritanniens næste premierminister.

Mange mennesker siger, at der er to Boris Johnsons: den bumlende hver mand, der er så elsket af sine fans i Storbritannien, og en modbydelig løgner drevet af ambitioner. Ingen af ​​dem mødte meget ofte i Europa-Kommissionen til den daglige middag briefing i mine år i Bruxelles.

Han var ikke interesseret i de fine sider af EU-politikken og holdt sig gerne under radaren af ​​sin chef, Max Hastings, på Daily Telegraph. Han hævdede, at personsøgningstjenesten, der blev drevet af Belgiens Belgacom, ikke virkede, hvilket ikke var sandt; det gjorde det, til min hyppige ærgrelse; mine kunder syntes altid at kunne nå mig, uanset hvad jeg lavede.

Men måske skyldtes hans manglende optræden ved de daglige briefinger, hvor det meste af Bruxelles pressekorps var samlet, fordi mange kommissærer simpelthen ikke ville tale med ham. De så ham som en kilde til negative - og ofte opdigtede - historier om, hvad der foregik, og desuden en person, der nemt kunne fejlcitere dem i det usandsynlige tilfælde af et interview.

Han var ikke den første eller den eneste skaber af, hvad der er blevet kendt som "Euromyths" - Bruxelles-korrespondenter bød deres chefer derhjemme, og de søgte ivrigt efter euroskeptiske historier, sande eller ikke.

Jim Gibbons var vært for DW's Europe Magazine indtil 2013

Boris' 'Town of Babel'

Under John Majors tid som premierminister oprettede udenrigsministeriet, hvad de uofficielt kaldte en "Boris-enhed" for at imødegå hans mærkeligere påstande. Disse omfattede et, at fiskere blev tvunget af Kommissionen til at bære hårnet, og også at Europa-Kommissionen planlagde at bygge et 3,000 meter højt (10,000 fod) "Babelstårn" til at huse EU-institutionerne.

Jeg har fortalt, at der er mennesker i dagens britiske konservative parti, som stadig tror, ​​at det er sandt, selvom det aldrig har været det, selvfølgelig. En politisk gruppes pressemedarbejder i Europa-Parlamentet på det tidspunkt indrømmede, at han sjældent så Boris. Lovgivningen gennem Parlamentet og dets mange udvalg var for langsom til at interessere ham, så han ignorerede den simpelthen.

Boris var kendt blandt sine kolleger i Bruxelles-journalister for at være stram, altid villig til at tage imod en drink, men sjældent betale sin omgang. Boris ville aldrig tale om, hvad han lavede, og holdt det kontor, han delte, låst. En del af hans job var også at dække belgiske og andre europæiske historier, men han kunne aldrig blive generet og var i stedet tilbøjelig til at spørge kolleger med bedre kontakter og derefter skrive en overdreven version af, hvad han havde fået at vide, og citere dem som "EU-kilder".

En gang i The Old Hack, en pub ved siden af ​​Kommissionen, nævnte jeg til Johnson, at en ny freelance havde spurgt mig, hvilke historier jeg jagede den dag og så kontaktede mine regionale fjernsynskunder for at tilbyde dem dækning, før jeg havde kontrolleret fakta . Boris foreslog at ringe til ham og hævde at være fra tv-stationen ITN i London og sende ham til Moskva på en vild gåsejagt og efterlod ham strandet der efter en dyr flyvning han måtte have betalt for.

Lad dig ikke narre af udseende

Langt mere seriøst hjalp Boris også en gammel skolekammerat, Darius Guppy (en britisk-iransk forretningsmand, der var involveret i et forsikringssvindel), ved at oplyse adressen på en News of the World-journalist, Stuart Collier, som havde undersøgt Guppys forretningsaktiviteter. Det gjorde han, velvidende at Guppy planlagde at få Collier banket, selvom Guppy forsikrede ham om, at det ikke ville være andet end "to sorte øjne og et revnet ribben." Slået fandt aldrig sted, men Collier afventer stadig en undskyldning. Guppy blev senere fængslet for bedrageri, mens Johnson ikke fik mere end en afsløring fra Hastings.

Boris kunne være venlig. Da en journalistven beundrede en bog, han læste, gav Boris den bare til ham. Han smuttede også £5 (€5.60, $6) til en journalistelev, der blev sendt for at interviewe ham i Spectator magazine, og fortalte ham, at han skulle få sig en sandwich og en kop kaffe. Han hengav sig ivrigt til sportsaktiviteter med kolleger: han er en talentfuld hurtig bowler, som mange amatør-batsman eller wicket-keepere kan vidne om, med blå mærker for at bevise det. Men han havde også et voldsomt temperament, der kunne fange dem, der fejlagtigt så ham som en slags nuttet Falstaff-figur, uvidende. Det er den slags irrationelle tab af kontrol, der kan få selv hans britiske tilhængere til at undre sig over visdommen i at give ham kontrol over de nukleare affyringskoder.

Vi boede tæt på hinanden, men i forskellige verdener. Han havde været i Eton, jeg havde gået på den lokale statsgymnasium i det nordøstlige Jarrow. Jeg lejede en etværelses lejlighed på første sal, mens han ejede en 4-etagers "maison de maître" rundt om hjørnet. Boris brugte sin tid på at undgå opkald fra Daily Telegraph mens de drømmer om vidtløftige fortællinger om en europæisk superstat, der forsøger at drage fordel af den ærlige britiske arbejder. Han beskrev det engang på BBC som "en slags kastede disse sten over havemuren, og jeg lyttede til dette fantastiske styrt fra drivhuset ved siden af ​​i England".

Ville du stole på denne mand til at lede England?

De nære ham følte, at han var gået over fra journalistik til politik. Hvis han bliver premierminister, kan han finde ud af, at det at undslippe og finde på uden forskning eller omtanke ikke fungerer så godt på Nummer 10, Downing Street, som det gjorde i Daily Telegraphkontoret i Bruxelles.

Beskrevet af en tidligere kollega som et kampagnegeni, der faktisk ikke tror på Brexit, efterlader han et spor af ulykke og katastrofe, delvist blandt en række kvinder i sit komplicerede romantiske liv. Sidste gang han besøgte Europa-Parlamentet i Bruxelles som borgmester i London, krydsede han den indglassede gangbro fra den ene bygning til den anden, da han passerede sin svigerinde, BBC-korrespondent Shireen Wheeler, under et tv-interview.

"Godmorgen, Shireen," buldrede han og afbrød hende lystigt i hendes arbejde. Shireen vendte sig straks om for at se ud af vinduet." Jeg tjekkede bare, at det virkelig ER en god morgen," svarede hun, "fordi du er sådan en løgner, Boris." Hans løgne har banet vejen mod nummer 10 og har overbevist mange om, at EU er dårligt for Storbritannien, men hvis de fortsætter, når han er i embedet, kan de nemt bane vej ud igen.

Jim Gibbons havde den (tvivlsomme?) fornøjelse at møde og arbejde med Boris Johnson under førstnævntes tid som vært for DW's Bruxelles-baserede Europa Magazine Vis indtil 2013.

EU Reporter ønsker at takke Deutsche Welle  om tilladelse til at genudgive denne artikel.

Del denne artikel: