Følg os

EU

Grundlæggende rettigheder: Betydningen af ​​EU-charteret vokser som borgere står til at fordele

DEL:

Udgivet

on

Vi bruger din tilmelding til at levere indhold på måder, du har givet samtykke til, og til at forbedre vores forståelse af dig. Du kan til enhver tid afmelde dig.

Lissabon-traktaten4. årsrapport offentliggjort den 14. april af Europa-Kommissionen om anvendelsen af ​​EU-charteret om grundlæggende rettigheder viser, at betydningen og fremtrædende betydning af EU-chartret fortsætter med at stige: EU-Domstolen anvender i stigende grad chartret i sine afgørelser mens nationale dommere er mere og mere opmærksomme på chartrets indvirkning og søger vejledning fra Den Europæiske Domstol.

Europa-Kommissionen har også gradvis forsøgt at bringe chartret i live ved at tage skridt til at fremme og forsvare EU-borgernes rettigheder, der er fastlagt i chartret. Siden 2010 har Europa-Kommissionen oprettet en tjekliste for grundlæggende rettigheder og som et resultat screener hvert lovgivningsforslag for at sikre, at det er grundlæggende rettigheder. Den årlige rapport om anvendelsen af ​​chartret sporer de fremskridt, der er gjort, og identificerer udfordringer og bekymringer. Det viser, at Europa-Kommissionen sætter grundlæggende rettigheder i centrum for alle EU-politikker.

"Næsten fire år efter, at Europa-Kommissionen fremlagde sin strategi for gennemførelsen af ​​EU-charteret, er det lykkedes os at styrke den grundlæggende rettighedskultur i EU-institutionerne. Alle kommissærer aflægger en ed på chartret om grundlæggende rettigheder, vi kontrollerer ethvert europæisk lovforslag for at sikre, at det er på niveau med chartret, og europæiske og nationale domstole har gradvist gjort chartret til et referencepunkt i deres domme, "sagde vicepræsident Viviane Reding, EU-kommissær for retfærdighed, grundlæggende rettigheder og medborgerskab." Jeg er glad for at se chartret lever nu fuldt ud og fungerer som et reelt sikkerhedsnet for vores borgere og som et kompas for både EU-institutioner, medlemslande og domstole. Jeg kunne forestille mig, at borgere i medlemslandene en dag vil være i stand til at stole direkte på chartret - uden behov for en klar forbindelse til EU-lovgivningen. Charteret skal være Europas helt egen Bill of Rights. "

reklame

Rapporten, der blev udsendt i dag, giver en omfattende oversigt over, hvordan grundlæggende rettigheder med succes er blevet implementeret i EU i løbet af det sidste år. Den fremhæver f.eks. Retningslinjer fra EF-Domstolen til nationale dommere om anvendelsen af ​​chartret ved gennemførelse af EU-lovgivning på nationalt plan (den meget omdiskuterede Åkerberg Fransson dom i 2013). Det viser også, hvordan de rettigheder, der er nedfældet i chartret, tages nøje i betragtning af EU-institutionerne, når de foreslår og vedtager EU-lovgivning, mens medlemslandene kun er bundet af chartret, når de gennemfører EU-politikker og -love på nationalt plan. Endelig giver rapporten eksempler på, hvor de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i EU-charteret, spillede en rolle i overtrædelsesprocedurer, der blev indledt af Kommissionen mod medlemsstater.

Rapporten afslører også, at der er stor interesse blandt borgerne i spørgsmål om grundlæggende rettigheder: i 2013 var de emner, der ofte blev rejst af borgerne i deres korrespondance med Europas direkte kontaktcentre, fri bevægelighed og ophold (48% af det samlede antal henvendelser), spørgsmål om forbrugerrettigheder (12%), retligt samarbejde (11%), spørgsmål vedrørende statsborgerskab (10%), antidiskrimination og sociale rettigheder (5%) og databeskyttelse (4%) (se bilag 1).

To måder at gøre chartret til virkelighed

reklame

1. Kommissionens indsats for at fremme chartret

Hvor EU har kompetence til at handle, kan Kommissionen foreslå EU-lovgivning, der forsvarer rettighederne og principperne i chartret.

Eksempler på forslag fra Kommissionen i 2013 inkluderer:

  1. Fem juridiske foranstaltninger til at øge beskyttelsen af ​​EU-borgere i straffesager (IP / 13 / 1157, MEMO / 13 / 1046). Disse omfatter foranstaltninger til at garantere respekt for formodningen om uskyld for alle borgere, der er mistænkt eller anklaget af politi og retlige myndigheder, retten til at være til stede under retssagen, sikre, at børn har særlige garantier, når de står over for straffesager og garanterer adgang til midlertidig retshjælp på tidlige stadier af sagen og især for personer, der er underlagt en europæisk arrestordre. Der var behov for at afveje allerede eksisterende strafferetlige foranstaltninger (såsom den europæiske arrestordre) med juridiske instrumenter, der giver borgerne stærke forsvarsrettigheder i overensstemmelse med chartret . Stærke EU-dækkende standarder for processuelle rettigheder og ofres rettigheder er centrale for at styrke den gensidige tillid til det europæiske retlige område. I denne henseende udgør vedtagelsen af ​​et direktiv om ret til adgang til en advokat i 2013 en anden milepæl (IP / 13 / 921).
  2. Integration af romaer er et andet område, hvor EU fortsat styrker beskyttelsen af ​​lige rettigheder og fremmer vedtagelsen af ​​positive foranstaltninger. Kommissionen gennemgår fremskridtene med de nationale strategier for romaintegration og skitserede de første resultater i de 28 EU-lande (IP / 14 / 371). Derudover forpligtede alle medlemsstater sig til at forbedre den økonomiske og sociale integration af romasamfundene gennem enstemmig vedtagelse af en rådsanbefaling, som Kommissionen havde fremsat i juni 2013 (IP / 13 / 1226, IP / 13 / 607).

Eksempler på håndhævelsesaktion (overtrædelser) i 2013 inkluderer:

  1. Efter retssager sikrede Kommissionen, at Østrigs databeskyttelsesmyndighed ikke længere er en del af forbundskansleriet, men har sit eget budget og personale og dermed er uafhængig. mens Ungarn i marts 2013 vedtog foranstaltninger for at efterkomme Domstolens dom om tvangsfyring af 274 dommere (MEMO / 12 / 832).

2. Domstole, der er afhængige af chartret

EU-domstolene har i stigende grad henvist til chartret i deres beslutninger og har yderligere præciseret dets anvendelighed. Antallet af afgørelser truffet af EU-domstole (Domstolen, Retten og Personaleretten), der citerer chartret i deres begrundelse, gik fra 43 i 2011 til 87 i 2012. I 2013 citerede 114 afgørelser EU-charteret, hvilket er næsten tre gange antallet af sager i 2011 (se bilag 2).

Ligeledes har nationale domstole også i stigende grad henvist til chartret, når de stillede spørgsmål til Domstolen (præjudicielle afgørelser): i 2012 steg sådanne henvisninger med 65% i forhold til 2011 fra 27 til 41. I 2013 forblev antallet af henvisninger tilbage ved 41, det samme som i 2012.

Forøgelse af henvisningen til chartret er et vigtigt skridt fremad for at opbygge et mere sammenhængende system til beskyttelse af grundlæggende rettigheder, der garanterer lige niveauer af rettigheder og beskyttelse i alle medlemsstater, når EU-lovgivning implementeres.

Øget offentlig henvisning til chartret har ført til en forbedret bevidsthed om chartret: I 2013 modtog Kommissionen næsten 4000 breve fra offentligheden om grundlæggende rettigheder. Af disse vedrørte kun 31% situationer, der helt faldt uden for EU's kompetence (mod 69% i 2010 og 42% i 2012). Dette viser, at Kommissionens bestræbelser på at øge bevidstheden om, hvordan og hvor chartret finder anvendelse, lønner sig. Kommissionen modtog også over 900 spørgsmål fra Europa-Parlamentet og omkring 120 andragender.

Endelig henviser rapporten også til de fremskridt, der er gjort med EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK). I april 2013 blev udkastet til aftale om EU's tiltrædelse af EMRK færdiggjort, hvilket er en milepæl i tiltrædelsesprocessen. Som et næste skridt har Kommissionen bedt Domstolen om at afgive en udtalelse om udkastet til aftale.

Rapporten, der blev udsendt i dag, ledsages af en statusrapport med gennemførelsen af ​​den europæiske strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd i løbet af 2013 (se IP / 14 / 423).

Baggrund

Med ikrafttrædelsen af ​​Lissabontraktaten den 1. December 2009, Charter om grundlæggende rettigheder blev juridisk bindende. Charteret skitserer grundlæggende rettigheder - såsom ytringsfriheden og beskyttelsen af ​​personoplysninger - som afspejler Europas fælles værdier og dens forfatningsmæssige arv.

I oktober 2010 vedtog Kommissionen en strategi for at sikre, at chartret implementeres effektivt. Den udviklede en checkliste for grundlæggende rettigheder for at styrke evalueringen af ​​indvirkningerne på de grundlæggende rettigheder i sine lovgivningsforslag. Kommissionen forpligtede sig også til at informere borgerne om, hvornår den kan gribe ind i spørgsmål om grundlæggende rettigheder og offentliggøre en årsrapport om chartrets ansøgning til overvågning af de opnåede fremskridt.

Kommissionen arbejder sammen med de relevante myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt såvel som på EU-plan for bedre at informere folk om deres grundlæggende rettigheder, og hvor de kan søge hjælp, hvis de mener, at deres rettigheder er blevet krænket. Kommissionen giver nu praktiske oplysninger om håndhævelse af sine rettigheder via Europæisk e-justice-portal og har oprettet en dialog om håndtering af grundlæggende rettighedsklager med ombudsmænd, ligestillingsorganer og menneskerettighedsinstitutioner.

Charteret er først og fremmest rettet til EU-institutionerne. Det supplerer nationale systemer og erstatter dem ikke. Medlemsstaterne er underlagt deres egne forfatningsmæssige systemer og de grundlæggende rettigheder, der er beskrevet i disse. De konkrete skridt til gennemførelse af chartret har skabt en refleks for grundlæggende rettigheder, når Kommissionen udarbejder nye lovgivningsmæssige og politiske forslag. Denne tilgang er vigtig i hele EU's beslutningsproces, herunder når Europa-Parlamentet og Rådet, hvor medlemslandene er repræsenteret, foretager ændringer af forslag udarbejdet af Kommissionen.

Mere information

MEMO / 14 / 284
Pressepakke: Grundlæggende rettigheder og ligestillingsrapporter
Europa-Kommissionen - Grundlæggende rettigheder
Vicepræsident Reding om grundlæggende rettigheder: Fra ord til handling
Hjemmeside for vicepræsident Viviane Reding
Følg vicepræsident på Twitter: VivianeRedingEU

EU

Uge frem: Den tilstand, vi er i

Udgivet

on

Denne uges store opslag vil være EU -kommissionsformand von der Leyens 'State of the EU' (SOTEU) tale til Europa -Parlamentet i Strasbourg. Det er en indbildning lånt fra USA, da USA's præsident i begyndelsen af ​​hvert år taler til kongressen om sine (og det har altid været en han til dato) planer for det kommende år. 

Jeg er altid overrasket over amerikansk selvtillid og næsten uforgængelig tro på, at Amerika er den største nation på jorden. Selvom du synes, at du bare er fantastisk, må være en fornøjelig sindstilstand, får USA's parloøse tilstand på så mange niveauer i øjeblikket mig til at tro, at det overdrevent kritiske blik, europæerne har på deres lod, kan være et sundere perspektiv. Alligevel ville det nogle gange være rart, hvis vi kunne anerkende de mange fordele ved EU og være lidt mere 'europæiske og stolte'.

Det er svært at vurdere, hvor stor interesse SOTEU udøver uden for dem, der er mest engageret i EU's aktiviteter. Som regel går europæere, bortset fra en lille gruppe af de mest fromme, ikke rundt og bumser over, hvor bare blomstrende stor EU er, eller generelt begejstret for dens retning. Selvom vi måske har funderet over det kontrafaktiske, har Storbritannien givet alle EU -borgere et meget skarpt blik på "hvad nu hvis?" 

reklame

Når man ser på hvor verden ser ud, ser EU ud til at være i en sundere tilstand end de fleste - dette har også en bogstavelig betydning i år, vi er nok det mest vaccinerede kontinent på jorden, der er en ambitiøs plan om at turbo oplade vores økonomi ud af dens pandemiske nedgang, og kontinentet har stukket hagen ud og besluttet at gøre intet mindre end at lede verden i kampen mod klimaforandringer. Jeg føler personligt en stor stigning i håbet fra det faktum, at vi tilsyneladende kollektivt har besluttet, at nok er nok med dem inden for EU, der ønsker at tilbageskridt demokratiske værdier og retsstatsprincippet. 

Flere forslag kommer fra Kommissionen i denne uge: Vestager præsenterer planen for 'Europas digitale årti'; Borrell vil lægge EU's planer for forbindelser til Indo-Stillehavsområdet; Jourova vil skitsere EU's plan om beskyttelse af journalister; og Schinas vil præsentere EU's pakke om sundhedsberedskab og beredskab. 

Det er naturligvis en plenarmøde i Parlamentet. Bortset fra SOTEU vil den humanitære situation i Afghanistan og EU's forbindelser med Taleban -regeringen blive diskuteret; mediefrihed og retsstatsprincippet i Polen, Den Europæiske Sundhedsunion, EU's blå kort for højtuddannede migranter og LGBTIQ -rettigheder er alle til diskussion.

reklame

Læs

EU

Uge frem: Forvarslet er underarmet

Udgivet

on

Kommissionens næstformand Maroš Šefčovič forelægger onsdag (8. september) Kommissionens anden årlige strategiske fremsynsrapport. Rapporten kommer en uge forud for den årlige tale om 'EU -tilstand' af Kommissionens formand. Initiativet er en del af bestræbelserne på at sikre, at EU er modstandsdygtig over for udfordringer, men også i stand til at forberede sig ved at indlejre fremsyn i alle aspekter af politisk beslutningstagning. Rapporten for 2021 vil se på strukturelle globale megatrends frem mod 2050, der skal påvirke EU, og vil identificere områder, hvor EU kan øge sit globale lederskab. 

Tirsdag (7. september) holder kommissær Hahn et pressemøde om vedtagelsen af ​​Green Bonds -rammen, EUGBS (European Green Bond Standard) har til formål at være et "robust værktøj til at demonstrere, at de finansierer legitime grønne projekter i overensstemmelse med EU -taksonomi ”.

Europa-Parlamentet

reklame

Europa passer til Digital Age Executive Vice President og konkurrencekommissær Margrethe Vestager mødes (6. september) med formændene for fem udvalg (INGE, ITRE, IMCO, LIBE, AIDA) i parlamentet for at udveksle synspunkter om den digitale dagsorden. 

Kvinders rettighedsudvalg og delegationen for forbindelserne med Afghanistan vil mødes for at diskutere situationen for kvinder og pigers rettigheder.

Særkomitéen for bekæmpelse af kræft mødes torsdag (9. september) for at diskutere udveksling af sundhedsdata og digitalisering inden for forebyggelse og pleje af kræft samt en opdatering om implementeringen af ​​EU's kemikaliestrategi for bæredygtighed i sammenhæng af kræftforebyggelse.

reklame

Underudvalget om sikkerhed og forsvar vil drøfte situationen i Afghanistan samt en undersøgelse af 'EU -beredskab og reaktioner på kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) trusler' og Sven Mikser MEP (S&D, EE) udkast til rapport om ' Udfordringer og udsigter til multilaterale masseødelæggelsesvåben til våbenkontrol og nedrustning. 

Ret

EU-domstolen vil afgive udtalelse om inddrivelse af 2.7 mia. EUR fra Det Forenede Kongerige på grund af manglende indførelse af en risikobaseret tilgang til toldkontrol, på trods af gentagne advarsler fra OLAF, EU's uafhængige svigbekæmpelseskontor. Manglen på at løse dette problem betød også, at EU -producenter skulle konkurrere med undervurderede varer, der kom til EU via EU. OLAFs tal dækker årene 2011-2017. Andre vigtige domme forventes inden for asylområdet (C-18/20, C-768/19).

Rådet

Landbrugs- og fiskeriministre mødes uformelt fra 5.-7. Økonomi- og finansministre vil have et uformelt møde ved videokonference den 6. september og have endnu et uformelt møde den 10.-11. Som sædvanlig vil Eurogruppen mødes forud for det inklusive møde den 10. 

ECB

Den Europæiske Centralbank vil have sit regelmæssige månedlige møde torsdag, hvor inflationen nu overstiger 2%, og alle øjne vil blive rettet mod, hvad ECB vil gøre næste gang.

Tunesien

EU's højtstående repræsentant Josep Borrell besøger Tunesien fredag ​​(10. september). I juli afskedigede den tunesiske præsident Kais Saied premierministeren og mistænkte parlamentet for at påberåbe sig nødbeføjelser i lyset af demonstrationer over økonomiske vanskeligheder og en stigning i Covid-19-sager. EU har opfordret Tunesien til at respektere dets forfatning og retsstatsprincippet. . 

Læs

EU

Tilbage til skolen, EU Reporters blik på den kommende uge

Udgivet

on

Til dem af jer, der formåede at komme væk til en genoprettende sommerferie, godt gået, du får brug for det. Næste sigt bliver (endnu) travlt. 

Meget lovgivning har startet sin lovgivningsrejse gennem EU's komplekse beslutningstagningsmaskine med masser af meget kødfulde forslag på vej til at blive skåret, skåret i tern og krydret og til sidst smidt i forligsudvalgets stegepande, der skal præsenteres klokken fem af en bleary-eyed politiker som en hårdt vundet formandskabs triumf. Blandt biggies er de digitale og 'Fit for 55' klimaforslag. Klimaforslagene lover at være særligt blå mærker i betragtning af, at der allerede er aftalt en 'klimalov' om fastsættelse af COXNUMX -forpligtelser; at finde en endelig balance mellem forslagene vil kræve handel med heste af en hidtil ukendt skala.

Bruxelles-vejbanen lå ganske i dvale i august, indtil de katastrofale begivenheder i Afghanistan bragte 20 års vestlig intervention til en mindre end triumferende panikfyldt og grådig exit. 'Vesten' ligger i et ødelagt rod, med tillid til et alletiders laveste niveau. Von der Leyen -kommissionen præsenterede sig som en "geopolitisk" en, Bidens administration erklærede 'America's back!' - og alligevel er vi her. En ting jeg har lært er, at tingene aldrig er så slemme, at de ikke kan blive værre. Talebans triumf og den brutale påmindelse om, at ISIS ikke er forsvundet, vil hjælpe dem, der støtter deres idealer andre steder. Det er ikke et smukt billede, men Europa og det bredere 'Vesten' skal have sit bedre selvs mod, der forsvarer rettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og velstand både i ind- og udland. 

reklame

I næste uge vil udenrigs- og forsvarsministre samles til uformelle råd for at diskutere følgerne af de seneste begivenheder. Den alvorlige ustabilitet tættere på hjemmet i blandt andet Nordafrika, Libanon og Hviderusland - og selvfølgelig Afghanistan.

Forsvarsministrene mødes for at diskutere EU's strategiske kompas, målet er at have et komplet dokument inden november; de seneste begivenheder har vist, at EU er nødt til at tage mere ansvar og samordnede foranstaltninger inden for sikkerhed og forsvar.

Tirsdag (31. august) vil der være et ekstraordinært møde mellem justits- og indenrigsministre, der samles for at diskutere, hvordan de vil håndtere den uundgåelige bevægelse af mennesker fra Afghanistan, genbosættelse i EU og også støtte de nabolande, der allerede har taget imod millioner af flygtninge, der får brug for mere økonomisk støtte.

reklame

Lovregel

Det er svært at være et fyrtårn for retsstaten i udlandet, hvis dine egne bestanddele med glæde river normer op, hvilket bringer mig til Polen og Ungarn, hvor statstilstanden har været i løbet af sommeren.

Von der Leyen afviste parlamentsmedlemmer og juridiske eksperter i et brev på fem sider, der angav, hvordan Ungarn havde overtrådt seks af otte retsstatsprincipper i forbindelse med udgifterne til EU-budgettet og derfor skulle udløse den nyligt præget 'retsstatsprincipalitet' mekanisme til at forhindre misbrug af midler. Von der Leyen skrev, at MEP'erne ikke havde fremlagt tilstrækkeligt bevis for overtrædelserne, og at Kommissionen "ikke er blevet opfordret til at handle ordentligt".

Polens regningsdag den 16. august var en ikke-begivenhed, med yderligere præarikation fra Kommissionens hovedkvarter. Man kan ikke lade være med at tro, at der er nogen i Kommissionens juridiske tjeneste, der har Douglas Adams -citatet indrammet på deres væg: ”Jeg elsker deadlines. Jeg elsker den hæsblæsende støj, de laver, når de går forbi. ”

Kommissionen sparkede dåsen ned ad vejen, da de ”læste og analyserede” Polens svar. Næstformand Jourova besøger Polen mandag (30. august). Støjene fra justitsminister Zbigniew Ziobro er ikke opmuntrende, for nylig tweetede, at EU er involveret i en "hybrid krig" mod EU. 

I mellemtiden bliver Slovenien ved med at gå i stå med at nominere anklagere til den europæiske anklagemyndighed, mens den slovenske premierminister Jansa blokerer for nomineringer.

Læs
reklame
reklame
reklame

trending