Følg os

Klima forandring

Bidrag fra EU-finansieret forskning til IPCCs 5. vurderingsrapport




Vi bruger din tilmelding til at levere indhold på måder, du har givet samtykke til, og til at forbedre vores forståelse af dig. Du kan til enhver tid afmelde dig.

36756868_-_Global_DisasterThe Intergovernmental Panel for Climate Change (IPCC) published its Fifth Assessment Report (AR5) on 2 November. This provides an up-to-date view of the current state of scientific knowledge relevant to climate change, since it integrates the results of assessments on the latest research carried out over the past six years. That is why it will be instrumental to the forthcoming negotiations under the United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC) on 1-12 December in Peru.

Numerous research projects funded under the EU's 6th and 7th Framework Programmes for Research (FP6 and FP7) were essential for the key findings of the Report. A summary of some of the EU-funded projects that fed into the Report are highlighted here.

EPOCA (European Project on Ocean Acidification, 2008-2012, FP7, EU budget contribution: € 6.5 millioner). Ocean acidification is a critical consequence of the uptake of CO2 concentrations in the atmosphere, as it severely threatens marine ecosystems. This project has helped to better understand the biological, ecological, biogeochemical, and societal implications of ocean acidification. It has identified the most vulnerable ecosystems to ocean acidification by analysing the rate at which ocean acidification proceeds and the hotspots where critical pH values will be reached first. The project shows that climate change has an exacerbating effect on acidification in the Arctic, mainly from freshening due to ice melt. Results indicate that around 10% of Arctic surface waters will become undersaturated from essential components for shell-making, within 10 years during summer. Other areas are also highly vulnerable. The project also collected robust evidence that many organisms are adversely affected by ocean acidification.


Air quality and climate change have traditionally been viewed separately by scientists and politicians alike. PEGASOS (Pan-European Gas-Aerosol-Climate Interaction Study, 2011-2015, EU budget contribution: € 7m) bridges this gap by assessing the mutual impacts of air pollution and climate change in Europe. Using a Zeppelin, the project compiled the most accurate dataset in the world, quantifying the formation of new particles and secondary pollutants in the atmosphere. The scientists now have an unprecedented view of how pollution is distributed in the lowest one or two kilometres of the atmosphere over Europe, where most pollutants emitted on the ground react with other atmospheric actors. PEGASOS looks also at the future impacts of air pollution on climate, in particular the role of deep-ocean circulation on weather systems and air-pollution as well as the role of feedbacks between pollution, clouds, aerosols and vegetation emissions and climatic factors, with a view to contributing to climate mitigation options.

Ice2Sea (Estimating the future contribution of continental ice to sea-level rise, 2009-2013, FP7, EU budget contribution: € 10m) contributes to the development of policies to protect our coastlines, and to reduce the impact of climate change on the lives and livelihoods of European Union citizens. The project set the challenge of reducing uncertainty in sea-level rise projections, which was identified as a key problem in climate change modelling by the IPCC AR4. According to Ice2Sea, projections based on simulations of physical processes show that melting sea ice contributes less to sea-level rise than expected in many studies published since AR4. By the year 2100, storm-surges along Europe’s coastline could be up to 1 metre higher than they are today, strongly threatening flood defences and natural habitats.

FORENE (Comprehensive Modelling of the Earth System for Better Climate Prediction and Projection, 2009-2013, FP7, EU budget contribution: € 8m) used new components in Earth system modelling to contribute to the latest set of climate predictions and projections on expected physical, economic and social impacts over the next few decades. Analyses incorporated carbon and nitrogen cycles, aerosols coupled to cloud microphysics and chemistry, including proper stratospheric dynamics and increased resolution, ice sheets and permafrost. COMBINE confirmed the overall positive carbon cycle feedback on climate change. The Greenland ice sheet was found to shrink substantially and analyses confirmed significant consequences on hydrological extremes. Despite a global increase of water availability, in regions such as Central America, the Mediterranean and Northern Africa, renewable water resources were assessed to diminish.


FUME (Forest fires under climate, social and economic changes in Europe, the Mediterranean and other Fire-affected areas of the world, 2010-2013, FP7, EU budget contribution: € 6m). Fire regimes — the patterns and frequency of fires in a certain area — result mostly from interactions between climate, land-use and land-cover (LULC), and socioeconomic factors. FUME has documented and evaluated changes in LULC and other factors that have affected forest fires in Europe and beyond, in the last decades. During this century, temperatures, drought and heat waves are very likely to increase, while rainfall is expected to decrease. The project found that these variations combined to socioeconomic changes will affect land-use and land-cover. More areas will be abandoned as they become unsuitable for agriculture or other uses, while fire danger and fire hazards are very likely to increase and affect fire regimes. Learning from the past, FUME proposes adaptive options to cope with future changes in fire regimes. These look at the economic costs and identify the policies needed at the European level to revise current protocols and procedures for fire prevention, fire-fighting and the management of fire-prone areas.

CLIMATECOST (The full costs of climate change, 2009-2011, EU budget contribution: € 3.5m) Global warming comes with a big price tag for every country in the world but defining the cost of inaction is very difficult, involving complex permutations and a myriad of computer models. ClimateCost has been able to give a clearer answer, by providing a comprehensive and consistent economic analysis of climate change, which includes the costs and benefits of adaptation and mitigation. The study took climate model projections and looked at impacts in Europe, such as the number of additional people affected by flooding from sea level rise or the additional heat-related deaths from high temperatures. It then assessed these in monetary terms. Under a 'no-global-policy-action scenario', the study revealed costs worth billions of euros. A 'mitigation scenario', would have much lower costs, in addition to other benefits, like improving air quality and thus health. Mitigation was also likely to avoid catastrophic events such as an irreversible collapse of the Greenland ice sheets and the resulting sea level rise.

WASSERMED (Water Availability and Security in Southern Europe and the Mediterranean, 2010-2013, EU budget contribution: € 3m). Growing water stress in the Mediterranean and Southern Europe has wide environmental and social implications both at local and national scale. Agriculture and tourism already suffer the effects of water stress, an issue that is expected to exacerbate as a result of climate change. Through a series of case studies in Southern Europe and the Mediterranean Region, the project is looking at average rainfall amounts and frequency, including extreme rain phenomena, runoff water and groundwater levels.

Associated to the CLIMB and CLICO projects, the project has provided a better understanding of the changes in water flows and water balance of specific catchments, and their global impacts on key economic sectors and activities. The project has developed different policy and adaptation options and has identified similarities and recurrent issues, including solutions for increased water productivity, recycling, desalination and water harvesting.

AMPERE (Assessment of climate change mitigation pathways and evaluation of the robustness of mitigation cost estimates, 2011-2014, EU budget contribution: € 3m) AMPERE assessed different mitigation pathways and related costs to reach a low carbon society. The project found that stringent global policies to reduce greenhouse gas emissions over the next two decades are essential for achieving ambitious climate targets at low costs. Current international climate policy remains uncertain despite some movement by major emitters. A strong climate policy signal by the European Union reciprocated by other major emitters can effectively limit global warming, with large climate benefits for all. Decarbonization holds many challenges but also economic opportunities for Europe, for example in the sector of clean-energy technologies. To reach these conclusions, AMPERE used a sizable ensemble of state-of-the-art energy-economy and integrated assessment models to analyse mitigation pathways and associated mitigation costs in a series of multi-model comparisons.

GRÆNSER (Low climate impact scenarios and the implications of required tight emission control strategies, 2011-2014, EU budget contribution: € 3.5m) aims to assess what is needed for developing and implementing a stringent climate policy in line with the 2°C target. The project looks at the physical changes in energy and land-use structure on a regional and global level, needed to implement the policies. It also analyses the interactions between climate policies and other great challenges, such as socioeconomic development, in order to identify the best policies for reaching the below 2°C climate targets. According to LIMITS, investments into low-carbon and more efficient energies must dramatically increase worldwide within the coming fifteen years in order to achieve stringent objectives such as those compatible with the 2°C target. Delaying the global peak of emissions by a decade, as a result of a failure to implement a comprehensive global climate agreement by 2020, will likely put the 2°C target out of reach. Only a global climate agreement that leads to peak and decline of global emissions shortly after 2020 can keep the 2°C target within reach.

Klima forandring

Stor klimakonference kommer til Glasgow i november



Ledere fra 196 lande mødes i Glasgow i november til en større klimakonference. De bliver bedt om at acceptere handling for at begrænse klimaændringer og virkninger heraf, f.eks. Stigende havniveau og ekstremt vejr. Der forventes mere end 120 politikere og statsoverhoveder til det tre dage lange topmøde i verdensledere ved konferencens start. Arrangementet, kendt som COP26, har fire hovedindvendinger eller ”mål”, herunder et, der går under overskriften ”arbejde sammen om at levere” skriver journalist og tidligere MEP Nikolay Barekov.

Ideen bag de fjerde COP26 -mål er, at verden kun kan klare udfordringerne ved klimakrisen ved at arbejde sammen.

Så ved COP26 opfordres ledere til at færdiggøre Paris -regelbogen (de detaljerede regler, der gør Parisaftalen operationel) og også fremskynde indsatsen for at tackle klimakrisen gennem samarbejde mellem regeringer, virksomheder og civilsamfund.


Virksomheder er også ivrige efter at se handlinger i Glasgow. De vil have klarhed om, at regeringerne bevæger sig stærkt mod at opnå netto-nul-emissioner globalt på tværs af deres økonomier.

Inden man ser på, hvad fire EU-lande gør for at nå det fjerde COP26-mål, er det måske værd at spole kort tilbage til december 2015, da verdens ledere samledes i Paris for at kortlægge en vision for en kulstoffri fremtid. Resultatet var Parisaftalen, et historisk gennembrud i den kollektive reaktion på klimaændringer. Aftalen fastsætter langsigtede mål for at vejlede alle nationer: begræns den globale opvarmning til langt under 2 grader Celsius og bestræb dig på at holde opvarmningen til 1.5 grader C; styrke modstandsdygtigheden og øge evnen til at tilpasse sig klimapåvirkninger og direkte finansielle investeringer i lave emissioner og klimaresistent udvikling.

For at nå disse langsigtede mål opstiller forhandlere en tidsplan, hvor hvert land forventes at indsende opdaterede nationale planer hvert femte år for at begrænse emissioner og tilpasse sig virkningerne af klimaændringer. Disse planer er kendt som nationalt bestemte bidrag eller NDC'er.


Lande gav sig selv tre år til at blive enige om implementeringsretningslinjerne - i daglig tale kaldet Paris -regelbogen - til at gennemføre aftalen.

Dette websted har set nøje på, hvad fire EU -medlemsstater - Bulgarien, Rumænien, Grækenland og Tyrkiet - har og gør for at tackle klimaforandringer og specifikt om at nå målene i mål nr. 4.

Ifølge en talsmand for det bulgarske ministerium for miljø og vand er Bulgarien "overopnået", når det kommer til nogle klimamål på nationalt plan for 2016:

Tag for eksempel andelen af ​​biobrændstoffer, der ifølge de seneste skøn udgør omkring 7.3% af det samlede energiforbrug i landets transportsektor. Det hævdes, at Bulgarien også har overskredet de nationale mål for andelen af ​​vedvarende energikilder i sit brutto endelige energiforbrug.

Ligesom de fleste lande er det påvirket af global opvarmning, og prognoser tyder på, at månedlige temperaturer forventes at stige med 2.2 ° C i 2050'erne og 4.4 ° C i 2090'erne.

Selvom der er gjort visse fremskridt på visse områder, skal der stadig meget mere til, ifølge en stor undersøgelse fra 2021 om Bulgarien foretaget af Verdensbanken.

Blandt en lang liste af anbefalinger fra banken til Bulgarien er en, der specifikt er mål nr. 4. Det opfordrer Sophia til at "øge offentligheden, videnskabelige institutioner, kvinder og lokalsamfunds deltagelse i planlægning og forvaltning, regnskabsmæssige tilgange og metoder til køn egenkapital og øge byens modstandsdygtighed. ”

I det nærliggende Rumænien er der også en fast forpligtelse til at bekæmpe klimaændringer og forfølge lavemissionsudvikling.

EU's bindende klima- og energilovgivning for 2030 kræver, at Rumænien og de øvrige 26 medlemsstater vedtager nationale energi- og klimaplaner (NECP'er) for perioden 2021-2030. Sidste oktober 2020 offentliggjorde Europa -Kommissionen en vurdering for hvert NECP.

Rumæniens endelige NECP sagde, at mere end halvdelen (51%) af rumænerne forventer, at nationale regeringer tackler klimaændringer.

Rumænien genererer 3% af EU-27's samlede drivhusgasemissioner (GHG) og reducerede emissioner hurtigere end EU-gennemsnittet mellem 2005 og 2019, siger kommissionen.

Med flere energiintensive industrier til stede i Rumænien, er landets kulstofintensitet meget højere end EU-gennemsnittet, men også "faldende hurtigt."

Energiindustriens emissioner i landet faldt med 46% mellem 2005 og 2019, hvilket reducerede sektorens andel af de samlede emissioner med otte procentpoint. Men emissionerne fra transportsektoren steg med 40% i samme periode, hvilket fordobler sektorens andel af de samlede emissioner.

Rumænien er stadig i høj grad afhængig af fossile brændstoffer, men vedvarende energi, sammen med atomkraft og gas, ses som afgørende for overgangsprocessen. I henhold til EU's lovgivning om indsatsdeling fik Rumænien lov til at øge emissionerne frem til 2020 og skal reducere disse emissioner med 2% i forhold til 2005 inden 2030. Rumænien opnåede en andel på 24.3% af vedvarende energikilder i 2019 og landets mål for 2030 på 30.7% andel er hovedsageligt fokuseret på vind, hydro, sol og brændstoffer fra biomasse.

En kilde ved Rumæniens ambassade til EU sagde, at energieffektivitetsforanstaltninger fokuserer på varmeforsyning og bygningskonvolutter sammen med industriel modernisering.

En af de EU -lande, der er mest direkte påvirket af klimaændringer, er Grækenland, der i sommer har oplevet flere ødelæggende skovbrande, der har ødelagt liv og ramt dets vitale turisthandel.

 Ligesom de fleste EU -lande støtter Grækenland et CO2050 -neutralitetsmål for 4. Grækenlands mål for klimabegrænsning formes stort set af EU -mål og lovgivning. Under EU's indsatsdeling forventes Grækenland at reducere emissioner uden for EU (emissionshandelssystem) med 2020% inden 16 og med 2030% inden 2005 sammenlignet med XNUMX-niveauet.

Dels som reaktion på naturbrande, der brændte mere end 1,000 kvadratkilometer skov på øen Evia og i brande i det sydlige Grækenland, har den græske regering for nylig oprettet et nyt ministerium for at håndtere virkningerne af klimaændringer og navngivet tidligere europæer Unionskommissær Christos Stylianides som minister.

Stylianides, 63, fungerede som kommissær for humanitær bistand og krisestyring mellem 2014 og 2019 og står i spidsen for brandslukning, katastrofehjælp og politikker for at tilpasse sig stigende temperaturer som følge af klimaændringer. Han sagde: "Katastrofeforebyggelse og beredskab er det mest effektive våben, vi har."

Grækenland og Rumænien er de mest aktive blandt EU -medlemsstaterne i Sydøsteuropa om spørgsmål vedrørende klimaændringer, mens Bulgarien stadig forsøger at indhente meget af EU, viser en rapport om gennemførelsen af ​​den europæiske grønne aftale, der er offentliggjort af EU Council on Foreign Relations (ECFR). I sine anbefalinger om, hvordan lande kan tilføre værdi til virkningen af ​​den europæiske grønne aftale, siger ECFR, at Grækenland, hvis det vil etablere sig som en grøn mester, bør slå sig sammen med det "mindre ambitiøse" Rumænien og Bulgarien, der deler nogle af sine klimarelaterede udfordringer. Dette, siger rapporten, kan presse Rumænien og Bulgarien til at vedtage bedste grønne overgangspraksis og slutte sig til Grækenland i klimainitiativer.

Et andet af de fire lande, vi har sat i fokus - Tyrkiet - er også blevet hårdt ramt af konsekvenserne af den globale opvarmning med en række ødelæggende oversvømmelser og brande i sommer. Ekstreme vejrhændelser har været stigende siden 1990, ifølge den tyrkiske statsmeteorologiske tjeneste (TSMS). I 2019 havde Tyrkiet 935 ekstreme vejrhændelser, det højeste i nyere hukommelse, ”bemærkede hun.

Dels som et direkte svar har den tyrkiske regering nu indført nye foranstaltninger til at dæmpe virkningerne af klimaændringer, herunder bekæmpelse af klimaændringer.

Igen er dette direkte mål nr. 4 på den kommende COP26 -konference i Skotland, da erklæringen er resultatet af diskussioner med - og bidrag fra - forskere og ikke -statslige organisationer til tyrkiske regerings bestræbelser på at løse problemet.

Erklæringen indebærer en handlingsplan for en tilpasningsstrategi til globalt fænomen, støtte til miljøvenlig produktionspraksis og investeringer og genbrug af affald, blandt andre trin.

Med hensyn til vedvarende energi planlægger Ankara også at øge elproduktionen fra disse kilder i de kommende år og oprette et forskningscenter for klimaændringer. Dette er designet til at forme politikker om emnet og gennemføre undersøgelser sammen med en platform for klimaændringer, hvor undersøgelser og data om klimaændringer vil blive delt - igen alt i overensstemmelse med COP26's mål nr. 4.

Omvendt har Tyrkiet endnu ikke underskrevet Parisaftalen fra 2016, men førstedamen Emine Erdoğan har været en forkæmper for miljømæssige årsager.

Erdoğan sagde, at den igangværende coronavirus -pandemi har slået et slag mod kampen mod klimaændringer, og at der nu skal tages flere vigtige skridt i sagen, fra at skifte til vedvarende energikilder til at reducere afhængigheden af ​​fossile brændstoffer og redesigne byer.

I et nik til COP26s fjerde mål har hun også understreget, at individers rolle er vigtigere.

Europa -kommissionsformand Ursula von der Leyen ser frem til COP26 og siger, at "når det kommer til klimaforandringer og naturkrisen, kan Europa gøre meget".

Hun talte den 15. september i en tilstand af fagforeningen til MEP'er og sagde: "Og det vil støtte andre. Jeg er stolt over at kunne meddele i dag, at EU vil fordoble sine eksterne midler til biodiversitet, især til de mest sårbare lande. Men Europa kan ikke gøre det alene. 

”COP26 i Glasgow vil være et sandhedens øjeblik for det globale samfund. Store økonomier - fra USA til Japan - har sat ambitioner om klimaneutralitet i 2050 eller kort tid efter. Disse skal nu bakkes op af konkrete planer i tide til Glasgow. Fordi de nuværende forpligtelser for 2030 ikke vil holde den globale opvarmning til 1.5 ° C inden for rækkevidde. Hvert land har et ansvar. De mål, som præsident Xi har sat for Kina, er opmuntrende. Men vi opfordrer til det samme lederskab for at fastlægge, hvordan Kina kommer dertil. Verden ville være lettet, hvis de viste, at de kunne nå topudledninger i midten af ​​tiåret - og bevæge sig væk fra kul i ind- og udland. ”

Hun tilføjede: ”Men selvom hvert land har et ansvar, har store økonomier en særlig pligt over for de mindst udviklede og mest sårbare lande. Klimafinansiering er afgørende for dem - både for afbødning og tilpasning. I Mexico og i Paris forpligtede verden sig til at levere 100 milliarder dollars om året frem til 2025. Vi leverer vores forpligtelse. Team Europe bidrager med 25 milliarder dollars om året. Men andre efterlader stadig et hul i retning mod at nå det globale mål. ”

Præsidenten fortsatte: ”Hvis man lukker dette hul, øges chancen for succes i Glasgow. Mit budskab i dag er, at Europa er parat til at gøre mere. Vi vil nu foreslå yderligere 4 mia. Euro til klimafinansiering frem til 2027. Men vi forventer, at USA og vores partnere også stiger op. At lukke klimafinansieringskløften sammen - USA og EU - ville være et stærkt signal for globalt klimalederskab. Det er tid til at levere. ”

Så med alle øjne rettet mod Glasgow er spørgsmålet for nogle, om Bulgarien, Rumænien, Grækenland og Tyrkiet vil hjælpe med at finde en flamme for resten af ​​Europa med at tackle det, som mange stadig betragter som den største trussel mod menneskeheden.

Nikolay Barekov er politisk journalist og tv -præsentant, tidligere administrerende direktør for TV7 Bulgarien og tidligere MEP for Bulgarien og tidligere næstformand for ECR -gruppen i Europa -Parlamentet.


Klima forandring

Copernicus: En sommer med naturbrande oplevede ødelæggelser og registrerede emissioner rundt om den nordlige halvkugle



Copernicus Atmosphere Monitoring Service har nøje overvåget en sommer med ekstreme brande på den nordlige halvkugle, herunder intense brændpunkter omkring Middelhavsområdet og i Nordamerika og Sibirien. De intense brande førte til nye rekorder i CAMS -datasættet, hvor månederne juli og august viste deres højeste globale COXNUMX -emissioner.

Forskere fra Copernicus atmosfæreovervågningstjeneste (CAMS) har overvåget en sommer med alvorlige naturbrande, der har påvirket mange forskellige lande på den nordlige halvkugle og forårsaget rekordstore kulstofemissioner i juli og august. CAMS, som er implementeret af European Center for Medium-Range Weather Forecasts på vegne af Europa-Kommissionen med støtte fra EU, rapporterer, at ikke kun store dele af den nordlige halvkugle blev påvirket i årets boreale ildsæson, men antallet af brande, deres vedholdenhed og intensitet var bemærkelsesværdig.

Efterhånden som den boreale ildsæson er ved at være slut, afslører CAMS -forskere, at:

  • Tørre forhold og hedebølger i Middelhavet bidrog til et brandfyr -hotspot med mange intense og hurtigt udviklende brande i hele regionen, hvilket skabte store mængder røgforurening.
  • Juli var en rekordmåned globalt i GFAS -datasættet med 1258.8 megatonn CO2 frigivet. Mere end halvdelen af ​​kuldioxiden blev tilskrevet brande i Nordamerika og Sibirien.
  • Ifølge GFAS -data var august også en rekordmåned for brande og frigav anslået 1384.6 megatonn CO2 globalt ind i atmosfæren.
  • Arktiske naturbrande frigjorde 66 megatonn CO2 mellem juni og august 2021.
  • Anslået CO2 emissioner fra naturbrande i Rusland som helhed fra juni til august udgjorde 970 megatonn, hvor Sakha -republikken og Chukotka tegnede sig for 806 megatonn.

Forskere ved CAMS bruger satellitobservationer af aktive brande i næsten realtid til at estimere emissioner og forudsige virkningen af ​​den resulterende luftforurening. Disse observationer giver et mål for varmeydelsen ved brande kendt som brandstrålingseffekt (FRP), som er relateret til emissionen. CAMS estimerer daglige globale brandemissioner med sit Global Fire Assimilation System (GFAS) ved hjælp af FRP -observationer fra NASA MODIS -satellitinstrumenterne. De anslåede emissioner af forskellige atmosfæriske forurenende stoffer bruges som en overfladegrænsebetingelse i CAMS -prognosesystemet, baseret på ECMWF -vejrudsigtssystemet, der modellerer transport og kemi af atmosfæriske forurenende stoffer, for at forudsige, hvordan global luftkvalitet vil blive påvirket op til fem dage frem.

Den boreale ildsæson varer typisk fra maj til oktober, hvor spidsaktiviteten finder sted mellem juli og august. I denne sommer med brande var de mest berørte regioner:



Mange nationer i det østlige og centrale Middelhav havde konsekvenserne af intense brande i hele juli og august med røgdyner klart synlige i satellitbilleder og CAMS -analyser og prognoser, der krydser det østlige Middelhavsområde. Da Sydøsteuropa oplevede langvarige hedebølgeforhold, viste CAMS -data daglig brandintensitet for Tyrkiet, der nåede de højeste niveauer i GFAS -datasættet tilbage til 2003. Efter brande i Tyrkiet blev andre lande i regionen påvirket af ødelæggende naturbrande, herunder Grækenland. , Italien, Albanien, Nordmakedonien, Algeriet og Tunesien.

Brande ramte også den iberiske halvø i august og påvirkede store dele af Spanien og Portugal, især et stort område nær Navalacruz i Avila -provinsen, lige vest for Madrid. Omfattende brande blev også registreret øst for Algier i det nordlige Algeriet, CAMS GFAS -prognoser viser høje overfladekoncentrationer af det forurenende fine partikler PM2.5.


Mens Sakha-republikken i det nordøstlige Sibirien typisk oplever en vis grad af ild i naturen hver sommer, har 2021 været usædvanlig, ikke bare i størrelse, men også vedvarende højintensitets flammer siden begyndelsen af ​​juni. En ny emissionsrekord blev sat den 3rd August for regionen og emissioner var også mere end det dobbelte af det foregående juni til august i alt. Derudover nåede brandernes daglige intensitet over gennemsnittet siden juni og begyndte først at aftage i begyndelsen af ​​september. Andre områder, der er berørt i Sibirien, har været Chukotka Autonomous Oblast (herunder dele af polarcirklen) og Irkutsk Oblast. Den øgede aktivitet observeret af CAMS -forskere svarer til øgede temperaturer og nedsat jordfugtighed i regionen.


Store skovbrande har brændt i de vestlige regioner i Nordamerika i løbet af juli og august og påvirket flere canadiske provinser samt Pacific Northwest og Californien. Den såkaldte Dixie Fire, der rasede over det nordlige Californien, er nu en af ​​de største, der nogensinde er registreret i statens historie. Forurening fra den vedvarende og intense brandaktivitet påvirkede luftkvaliteten for tusinder af mennesker i regionen. CAMS globale prognoser viste også en blanding af røg fra de langvarige naturbrande, der brændte i Sibirien og Nordamerika og rejste over Atlanterhavet. En klar røgstrøm blev set bevæge sig over det nordlige Atlanterhav og nå vestlige dele af de britiske øer i slutningen af ​​august, inden de krydsede resten af ​​Europa. Dette skete, da Sahara -støv bevæger sig i den modsatte retning over Atlanterhavet, herunder et afsnit over de sydlige dele af Middelhavet, hvilket resulterede i reduceret luftkvalitet. 

Mark Parrington, seniorforsker og ekspert i brandefugle ved ECMWF Copernicus Atmosphere Monitoring Service, sagde: ”I løbet af sommeren har vi overvåget brandeaktiviteter på tværs af den nordlige halvkugle. Det, der fremtrådte som usædvanligt, var antallet af brande, størrelsen på de områder, hvor de brændte, deres intensitet og også deres vedholdenhed. For eksempel har naturbrande i Sakha -republikken i det nordøstlige Sibirien brændt siden juni og begyndte først at trække sig tilbage i slutningen af ​​august, selvom vi har observeret nogle fortsatte brande i begyndelsen af ​​september. Det er en lignende historie i Nordamerika, dele af Canada, Pacific Northwest og Californien, som har oplevet store brande siden slutningen af ​​juni og begyndelsen af ​​juli og stadig er i gang. ”

»Det angår, at tørre og varmere regionale forhold - forårsaget af global opvarmning - øger brandbarheden og brandrisikoen for vegetation. Dette har ført til meget intense og hurtigt udviklende brande. Mens de lokale vejrforhold spiller en rolle i den faktiske brandadfærd, hjælper klimaændringer med at skabe de ideelle miljøer for naturbrande. Der forventes også flere brande rundt om i verden i de kommende uger, efterhånden som brandsæsonen i Amazonas og Sydamerika fortsætter med at udvikle sig, ”tilføjede han.

Flere oplysninger om brande på den nordlige halvkugle i løbet af sommeren 2021.

Der er adgang til CAMS Global Fire Monitoring -siden her.

Få mere at vide om brandovervågning i CAMS Wildfire Spørgsmål og svar.

Copernicus er en del af Den Europæiske Unions rumprogram med finansiering fra EU og er dets flagskibs jordobservationsprogram, der opererer gennem seks tematiske tjenester: Atmosfære, hav, land, klimaændringer, sikkerhed og nødsituationer. Det leverer frit tilgængelige driftsdata og -tjenester, der giver brugerne pålidelige og opdaterede oplysninger om vores planet og dens miljø. Programmet koordineres og forvaltes af Europa-Kommissionen og gennemføres i partnerskab med medlemsstaterne, European Space Agency (ESA), European Organization for the Exploitation of Meteorological Satellites (EUMETSAT), European Center for Medium-Distance Weather Forecasts ( ECMWF), EU -agenturer og Mercator Océan, blandt andre.

ECMWF driver to tjenester fra EU's Copernicus Earth observation program: Copernicus Atmosphere Monitoring Service (CAMS) og Copernicus Climate Change Service (C3S). De bidrager også til Copernicus Emergency Management Service (CEMS), som implementeres af EU Joint Research Council (JRC). European Center for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF) er en uafhængig mellemstatlig organisation støttet af 34 stater. Det er både et forskningsinstitut og en 24/7 operationel service, der producerer og formidler numeriske vejrudsigter til sine medlemsstater. Disse data er fuldt tilgængelige for de nationale meteorologiske tjenester i medlemsstaterne. Supercomputerfaciliteten (og tilhørende dataarkiv) på ECMWF er en af ​​de største af sin type i Europa, og medlemsstaterne kan bruge 25% af sin kapacitet til deres egne formål.

ECMWF udvider sin placering på tværs af sine medlemslande for nogle aktiviteter. Ud over et hovedkontor i Storbritannien og Computing Center i Italien, vil nye kontorer med fokus på aktiviteter udført i partnerskab med EU, såsom Copernicus, være placeret i Bonn, Tyskland fra sommeren 2021.

Copernicus Atmosphere Monitoring Service -webstedet.

Copernicus Climate Change Service -webstedet. 

Flere oplysninger om Copernicus.

ECMWF's websted.




Klima forandring

Koncerndirektør Timmermans fører dialog på højt niveau om klimaændringer med Tyrkiet



Koncerndirektør Timmermans modtog tyrkisk miljø- og urbaniseringsminister Murat Kurum i Bruxelles til en dialog på højt niveau om klimaændringer. Både EU og Tyrkiet oplevede ekstreme konsekvenser af klimaændringer i løbet af sommeren i form af naturbrande og oversvømmelser. Tyrkiet har også oplevet det største nogensinde udbrud af 'havsnot' i Marmarahavet - overvækst af mikroskopiske alger forårsaget af vandforurening og klimaændringer. I kølvandet på disse begivenheder forårsaget af klimaændringer diskuterede Tyrkiet og EU områder, hvor de kunne fremme deres klimasamarbejde i jagten på at nå målene i Parisaftalen. Koncerndirektør Timmermans og minister Kurum udvekslede synspunkter om hasteforanstaltninger, der er nødvendige for at lukke kløften mellem det nødvendige og det, der gøres med hensyn til at reducere emissionerne til netto-nul i midten af ​​århundredet og derved fastholde målet på 1.5 ° C af Parisaftalen inden for rækkevidde. De diskuterede COXNUMX -prispolitikker som et område af fælles interesse i betragtning af den kommende etablering af et emissionshandelssystem i Tyrkiet og revisionen af ​​EU's emissionshandelssystem. Tilpasning til klimaændringer stod også højt på dagsordenen sammen med naturbaserede løsninger til at imødegå klimaændringer og tab af biodiversitet. Du kan se deres almindelige pressemærkninger her. Flere oplysninger om dialogen på højt niveau her.