Bidrag fra EU-finansieret forskning til IPCCs 5. vurderingsrapport

Intergovernmental Panel for Climate Change (IPCC) offentliggjorde sin femte vurderingsrapport (AR5) den 2. november. Dette giver et ajourført billede af den aktuelle videnskabelige viden, der er relevant for klimaændringer, da den integrerer resultaterne af vurderinger af den seneste forskning udført i løbet af de seneste seks år. Derfor vil den være medvirkende til de kommende forhandlinger under FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) den 1.-12. december i Peru.

Talrige forskningsprojekter finansieret under EU's 6. og 7. rammeprogram for forskning (FP6 og FP7) var afgørende for rapportens nøgleresultater. Et resumé af nogle af de EU-finansierede projekter, der indgår i rapporten, er fremhævet her.

ERA (European Project on Ocean Acidification, 2008-2012, FP7, EU-budgetbidrag: € 6.5 millioner). Havforsuring er en kritisk konsekvens af optagelsen af ​​CO2 koncentrationer i atmosfæren, da det i alvorlig grad truer marine økosystemer. Dette projekt har bidraget til bedre at forstå de biologiske, økologiske, biogeokemiske og samfundsmæssige konsekvenser af havforsuring. Den har identificeret de mest sårbare økosystemer over for havforsuring ved at analysere den hastighed, hvormed havforsuring skrider frem, og de hotspots, hvor kritiske pH-værdier vil blive nået først. Projektet viser, at klimaændringer har en forværrende effekt på forsuring i Arktis, primært fra opfriskning på grund af isafsmeltning. Resultater viser, at omkring 10 % af det arktiske overfladevand vil blive undermættet fra essentielle komponenter til skallefremstilling inden for 10 år om sommeren. Andre områder er også meget udsatte. Projektet indsamlede også robust dokumentation for, at mange organismer er negativt påvirket af havforsuring.

Luftkvalitet og klimaændringer er traditionelt blevet set separat af både videnskabsmænd og politikere. PEGASOS (Pan-European Gas-Aerosol-Climate Interaction Study, 2011-2015, EU-budgetbidrag: € 7m) bygger bro over denne kløft ved at vurdere de gensidige virkninger af luftforurening og klimaændringer i Europa. Ved hjælp af en Zeppelin kompilerede projektet det mest nøjagtige datasæt i verden, der kvantificerede dannelsen af ​​nye partikler og sekundære forurenende stoffer i atmosfæren. Forskerne har nu et hidtil uset syn på, hvordan forureningen er fordelt i den laveste en eller to kilometer af atmosfæren over Europa, hvor de fleste forurenende stoffer, der udsendes på jorden, reagerer med andre atmosfæriske aktører. PEGASOS ser også på de fremtidige indvirkninger af luftforurening på klimaet, især dybhavscirkulationens rolle på vejrsystemer og luftforurening samt rollen af ​​tilbagekoblinger mellem forurening, skyer, aerosoler og vegetationsemissioner og klimatiske faktorer med henblik på at bidrage til mulighederne for afbødning af klimaet.

Ice2Sea (Estimering af det fremtidige bidrag fra kontinental is til havniveaustigning, 2009-2013, FP7, EU-budgetbidrag: € 10m) bidrager til udviklingen af ​​politikker til beskyttelse af vores kyststrækninger og til at reducere klimaændringernes indvirkning på EU-borgernes liv og levebrød. Projektet satte udfordringen med at reducere usikkerheden i fremskrivninger af havniveaustigninger, hvilket blev identificeret som et nøgleproblem i klimaændringsmodellering af IPCC AR4. Ifølge Ice2Sea viser fremskrivninger baseret på simuleringer af fysiske processer, at smeltende havis bidrager mindre til havniveaustigningen end forventet i mange undersøgelser offentliggjort siden AR4. I år 2100 kan stormfloder langs Europas kystlinje være op til 1 meter højere end i dag, hvilket stærkt truer oversvømmelsessikring og naturlige levesteder.

FORENE (Comprehensive Modeling of the Earth System for Better Climate Prediction and Projection, 2009-2013, FP7, EU-budgetbidrag: € 8m) brugte nye komponenter i jordsystemmodellering for at bidrage til det seneste sæt af klimaforudsigelser og fremskrivninger om forventede fysiske, økonomiske og sociale påvirkninger i løbet af de næste par årtier. Analyserer inkorporerede kulstof- og nitrogencyklusser, aerosoler koblet til skymikrofysik og kemi, herunder korrekt stratosfærisk dynamik og øget opløsning, iskapper og permafrost. COMBINE bekræftede den overordnede positive feedback på kulstofkredsløbet om klimaændringer. Indlandsisen på Grønland viste sig at skrumpe betydeligt, og analyser bekræftede betydelige konsekvenser på hydrologiske ekstremer. På trods af en global stigning i vandtilgængeligheden, i regioner som Mellemamerika, Middelhavet og Nordafrika, blev vedvarende vandressourcer vurderet at blive mindre.

RØG (Skovbrande under klimamæssige, sociale og økonomiske ændringer i Europa, Middelhavet og andre brandramte områder i verden, 2010-2013, FP7, EU-budgetbidrag: € 6m). Brandregimer - mønstrene og hyppigheden af ​​brande i et bestemt område - skyldes hovedsageligt interaktioner mellem klima, arealanvendelse og arealdækning (LULC) og socioøkonomiske faktorer. FUME har dokumenteret og evalueret ændringer i LULC og andre faktorer, der har påvirket skovbrande i og uden for Europa i de sidste årtier. I løbet af dette århundrede vil temperaturer, tørke og hedebølger højst sandsynligt stige, mens nedbør forventes at falde. Projektet fandt, at disse variationer kombineret med socioøkonomiske ændringer vil påvirke arealanvendelsen og arealanvendelsen. Flere områder vil blive forladt, da de bliver uegnede til landbrug eller anden anvendelse, mens brandfare og brandfare med stor sandsynlighed vil øges og påvirke brandregimer. Ved at lære af fortiden foreslår FUME adaptive muligheder for at klare fremtidige ændringer i brandregimer. Disse ser på de økonomiske omkostninger og identificerer de nødvendige politikker på europæisk plan at revidere gældende protokoller og procedurer for brandforebyggelse, brandbekæmpelse og styring af brandudsatte områder.

KLIMAKOST (De fulde omkostninger ved klimaændringer, 2009-2011, EU-budgetbidrag: € 3.5m) Global opvarmning kommer med en stor pris for alle lande i verden, men det er meget vanskeligt at definere omkostningerne ved passivitet, og det involverer komplekse permutationer og et utal af computermodeller. ClimateCost har været i stand til at give et klarere svar ved at levere en omfattende og konsekvent økonomisk analyse af klimaændringer, som inkluderer omkostninger og fordele ved tilpasning og afbødning. Undersøgelsen tog klimamodelfremskrivninger og så på virkningerne i Europa, såsom antallet af yderligere mennesker, der er berørt af oversvømmelser fra havniveaustigninger eller de yderligere varmerelaterede dødsfald fra høje temperaturer. Den vurderede derefter disse i monetære termer. Under et "no-global-policy-action scenario" afslørede undersøgelsen omkostninger for milliarder af euro. Et "afbødningsscenarie" ville have meget lavere omkostninger ud over andre fordele, såsom forbedring af luftkvaliteten og dermed sundheden. Afbødning ville sandsynligvis også undgå katastrofale begivenheder såsom et irreversibelt sammenbrud af de grønlandske iskapper og den deraf følgende havniveaustigning.

WASSERMED (Vandtilgængelighed og -sikkerhed i Sydeuropa og Middelhavet, 2010-2013, EU-budgetbidrag: € 3m). Voksende vandstress i Middelhavet og Sydeuropa har vidtrækkende miljømæssige og sociale konsekvenser både på lokalt og nationalt plan. Landbrug og turisme lider allerede under virkningerne af vandstress, et problem, der forventes at blive forværret som følge af klimaændringer. Gennem en række casestudier i Sydeuropa og Middelhavsregionen ser projektet på gennemsnitlige nedbørsmængder og frekvens, herunder ekstreme regnfænomener, afstrømningsvand og grundvandsniveauer.

I tilknytning til CLIMB- og CLICO-projekterne har projektet givet en bedre forståelse af ændringerne i vandstrømme og vandbalancen i specifikke oplande og deres globale indvirkning på økonomiske nøglesektorer og aktiviteter. Projektet har udviklet forskellige politik- og tilpasningsmuligheder og har identificeret ligheder og tilbagevendende problemer, herunder løsninger til øget vandproduktivitet, genanvendelse, afsaltning og vandhøst.

AMP (Vurdering af veje til afbødning af klimaændringer og evaluering af robustheden af ​​estimater for afbødningsomkostninger, 2011-2014, EU-budgetbidrag: € 3m) AMPERE vurderede forskellige afbødningsveje og relaterede omkostninger for at nå et samfund med lavt kulstofindhold. Projektet fandt ud af, at strenge globale politikker til at reducere drivhusgasemissioner i løbet af de næste to årtier er afgørende for at nå ambitiøse klimamål til lave omkostninger. Den nuværende internationale klimapolitik er fortsat usikker på trods af en vis bevægelse fra store emittenter. Et stærkt klimapolitisk signal fra EU, gengældt af andre store emissionskilder, kan effektivt begrænse den globale opvarmning med store klimafordele for alle. Dekarbonisering rummer mange udfordringer, men også økonomiske muligheder for Europa, for eksempel inden for sektoren for ren energiteknologi. For at nå frem til disse konklusioner brugte AMPERE et betydeligt ensemble af state-of-the-art energiøkonomi og integrerede vurderingsmodeller til at analysere afbødningsveje og tilhørende afbødningsomkostninger i en række multi-model sammenligninger.

GRÆNSER (Scenarier med lav klimapåvirkning og implikationerne af påkrævede stramme emissionskontrolstrategier, 2011-2014, EU-budgetbidrag: € 3.5m) har til formål at vurdere, hvad der er nødvendigt for at udvikle og implementere en stringent klimapolitik i overensstemmelse med 2°C-målet. Projektet ser på de fysiske ændringer i energi- og arealanvendelsesstrukturen på regionalt og globalt plan, der er nødvendige for at implementere politikkerne. Den analyserer også samspillet mellem klimapolitikker og andre store udfordringer, såsom socioøkonomisk udvikling, for at identificere de bedste politikker til at nå klimamålene under 2°C. Ifølge LIMITS skal investeringer i kulstoffattige og mere effektive energier stige dramatisk på verdensplan inden for de kommende femten år for at nå stringente mål som dem, der er forenelige med 2°C-målet. At forsinke den globale emissionshøjde med et årti, som følge af en manglende gennemførelse af en omfattende global klimaaftale inden 2020, vil sandsynligvis sætte 2°C-målet uden for rækkevidde. Kun en global klimaaftale, der fører til top og fald i de globale emissioner kort efter 2020, kan holde 2°C-målet inden for rækkevidde.

Del denne artikel: